IC DK Kirstejns Blue Carrera

 

August 2006.

 

Juli 2005

 

Januar 2006

 

DK Kirstejn`s Blue Carrera

( Trunte )

 

Født 02.02.2005.

 

 

Beskrivelse af Carrera:

Som vi kom til at kalde Trunte – ikke særligt originalt, men pludselig var hun bare en Trunte, eller når hun får et aktivitetsanfald, så er hun Skruppen.

Hun er datter af Potamia, som er datter af Knirke. Så hun kan gå rundt sammen med sin mor, mormor Knirke og morfar Miakis. Det har været spændende at følge deres udvikling fra den ene generation til den næste.

Trunte har 3 søskende, som nu er flyttet hjemmefra. Den første tid efter at de var flyttet, savnede hun dem helt tydeligt. Hendes egen mor Potamia, var tydeligvis killingetræt, og fortalt hende ret bestemt, at hun godt kunne forflytte sig. Så det blev os mennesker og hos Miakis og Bailie, hun søgte opmærksomhed og kærlighed. Bailie er jo vores store dejlige MCO, som altid reagerer på hendes oplæg til leg. En sådan killingepasser skulle ethvert opdræt have.

Trunte er en ret ”talende” kat. Hun har mange måder/lyde i sit register. Og hun er ekspert i at få os til at reagere. Vi syntes at det temperament hun har vist os, er lige sådan at en Russian Blue skal være. Både kærlig og social, men også selvstændig, når det kræves.

Hun får sommetider lyst til den helt store kæletur, og så er hun ikke nærig med sine kattekys. Hun går fra den ene til den anden, bider kærligt i hår (og skæg) – og spinder højlydt. Bliver kedsomheden for stor, sætter hun sig lige på rumpen og miaver meget ynkeligt. Det betyder ”tag mig op – jeg vil bæres”. Så vil hun gerne op på armen og bæres rundt i hele huset. Det er på denne måde at vi træner hende til at blive holdt frem til udstillinger, og hun ligger roligt og afslappet.

Om natten ligger hun meget ofte i arm hos morfar Miakis og sover – allerhelst i Esbens seng, for han ligger nok mest roligt.

Vi følger spændt hendes udvikling, og håber på at hun forsætter med at udvikle sig positivt.

 

 

 

Morfars kælegris – Trunte holder meget af Miakis, og omvendt.

 

 

 

Galleri Carrera  *

Til Top

 Til indhold

Stamtavle