IP Brundahl`s
Blue Amadeus
|
|
Beskrivelse af Miakis:
Miakis er
født den 6. august 2002 under navnet Amadeus. Men vi havde forinden vi overtog
ham, bestemt at hos os skulle han hedde Miakis, da jeg har et helt specielt
forhold til dette navn.
Og han
kom, så og sejrede. Tog vores hjerter
med kun den storm, som en dejlig kat kan. Der gik nogle dage inden vores hunkat
Knirke, helt accepterede ham, men i løbet af en uges tid, var de værste
skærmydsler overstået.
Nu et år
senere stor trives han, og er blevet en stor dejlig hankat. Det vil sige at
nogle gange opfører han som en hund. Kommer der gæster, er det ham der modtager
dem i døren, for han skal følge med i alt det sker her i huset. Og hvis han er
på gale veje, og vi hæver stemmen lidt og siger ”Miakis – hvad er der nu du
laver ”? – så kigger han op på os, hvorefter han smider sig på ryggen, strækker
sig og gør sig helt utroligt lækker, som om han tænker ” arh – de nænner ikke
at skælde mig ud, når jeg ser så sød og dejlig ud ”!! – og det har han jo helt
ret i, det nænner vi ikke. Men han er også det største charmør, og så er han
lidt af en klodsmajor. Han er ikke så elegant i sine bevægelser, som Knirke.
Ofte prøver han det samme øvelser som hun (gå på en smal afsats, balancere på
rækværket osv.) men de fleste gange går det galt, dvs. at han falder ned!!! –
og det lader til at han faktisk syntes det er sjovt. Knirke lader til at
”udfordre” ham i denne disciplin, og han deltager gerne i legen, selv om det
ender med at han kommer galt af sted. Næ – hun er nemlig ret udspekuleret, og
han er bare så spontan og lalleglad!!!.
Han er den
mest selskabelige af vores to katte. Der er ingen af os, der går ind i
soveværelset uden at han kommer farende i galop, for det kunne jo være at der
var en chance for at putte lidt under dynen. For det er noget han holder af. Så
snart jeg er kommet under dynen, går det ikke mange splitsekunder for han står
og venter på at blive lukket ind under dynen. Han lægger sig tæt op af mig, og
så skal der stor nusses!!
Og selv om
det er ham der er hankatten, så er det ham der er mest kryster!!! Hører han en
fremmed lyd, eller starter vi et eller andet der larmer, så er det ham der
gemmer sig, mens Knirke tager det hele med ophøjet ro.
Men en af
de grunde til at vi syntes at han er helt speciel, er hans evne til at aflæse
vores humør og stemningsleje. Hvis man er lidt trist, ikke kan sove eller bare
har haft en dum dag, ja så er det Miakis der opdager det først, Så kommer han
kravlende op på skødet, kigger mig lige i øjnene, siger de der specielle
strubelyde, der fortæller mig at han siger ” så bare rolig, stryg mig lidt over
pelsen, så bliver du glad igen”…….
Vi er
spændte på hvordan han reagerer på at blive ”far”, det kan han nemlig blive
hvornår det skal være. Men hvis vi, (sammen med kattene) kan præge killingerne,
så de får det samme pragtfulde temperament som Miakis og Knirke har, så bliver
det nogle dejlige sociale og selskabelige killinger.
Miakis
blev kastreret i begyndelsen af februar. Det var en noget blandet oplevelse.
Kastrationen gik som den skulle, men han havde meget svært ved at vågne op
igen, efter bedøvelsen. Så vi var nød til at køre til dyrlæge med ham om
aftenen, for at han kunne få endnu en sprøjte at vågne op på. Det hjalp, men
det var først dagen efter at vi havde ”den gode gamle” Miakis igen. Det var og
er en oplevelse vi helst havde været foruden, men det gik heldigvis godt.
|
Til Top |
Til indhold |