CH Kirstejns Blue Potamia

CH DK Kirstejns Blue Potamia
Født 11.10.2003.
Beskrivelse af Potamia:
Potamia er den ene af
killingerne fra Miakis og Knirkes første kuld, som vi har beholdt selv. Nu som
halvstor killing, er hun meget nysgerrig og ret aktiv. Hun følger med i alt
hvad der sker i huset. Da hun var et par uger gammel, fik vi hunden Malik, som
hun altså er vokset op sammen med. Det må være derfor at hun med stor
tålmodighed finder sig i hans lidt hårde behandling. Han kan komme slæbende med
hende i munden, hun er da ligeglad. 2 sekunder efter driller hun hunden, får at
de skal tage en omgang fangeleg igennem hele huset. Så man kan ikke sige andet
end at hun er en robust størrelse. Vi have håbet på at far Miakis dejlige
temperament skulle smitte af på killingerne, og det syntes vi er lykkedes, for
Potamia er en glad og venlig kat.

Hun har allerede været
med på en udstilling, og det klarede hun fint. Hun tog postyret rimeligt
roligt, lige ind til hun skulle bedømmes sammen med de andre noget større
katte. For at kompensere for sin lidenhed, knurrede hun af de andre katte, de
skulle ikke tro at hun var bange for dem, bare fordi hun var den mindste!.
Potamia fik EX 1, i killingeklassen, og dommeren skrev i bedømmelsen: ” En stor
kat i en lille krop”.

Potamia december 2003.
Men hun vokser jo
stadigvæk, så vi er spændte på hvordan hun udvikler sig, men godt begyndt er jo
halvt fuldendt.
2. februar 2004 fik Potamia sit første kuld killinger. 3 piger og en
dreng. Det hele gik lige efter bogen, ingen problemer af nogen art. Killingerne
fik rigtigt gode hjem, og den ene pige (Carrera) beholdte vi selv. Potamia er
stadig en meget tillidsfuld og kærlig kat, og hun har klaret sig pænt på
udstillingerne, Nu er hun CH.
23. januar 2006 fik Potamia så sit andet kuld killinger. Hun fik 5
killinger (4 piger og en dreng). Killingerne flyttede hjemmefra i god ro og orden,
og har alle fundet kærlige og gode hjem. Den eneste søn Danjuma, lever nu i
Tyskland, alle pigerne blev boende i Danmark.
September 2006: Potamia er nu blevet neutraliseret. Hun er som hun
altid har været, meget tillidsfuld og kærlig. Nu skal hun lige finde sig en ny
plads i herakiet, og så eller bare nyde livet i fred og ro med alle de andre
katte.